Om Hjerteforeningen GUCH
Hjerteforeningen GUCH, har siden 1993 varetaget interesser for unge og voksne med medfødte hjertefejl og kredsløbssygdomme. Tidligere under navnet “Hjerteungdom”.
GUCH står for: Grown Ups with Congenital Heart disease – eller løst oversat til dansk: “Voksne med medfødt hjertefejl”
Vi kender din situation!
Når man er ung / voksen med en medfødt hjertefejl el. kreds- løbssygdom, kommer der en ekstra dimension på mange gængse spørgsmål, eks.: Uddannelses- og erhvervsvalg? – Hvad med medicin? – Graviditet? – Pension? – Kærester? – Hvordan påvirker og håndtere jeg disse og andre situationer, når jeg har en medfødt hjertefejl?
Vi kan tilbyde dig kontakt til ligesindede, som også står eller har stået overfor disse spørgsmål.
Hvad kan Hjerteforeningen GUCH tilbyde?
Kontakt til andre unge/voksne med medfødt hjertefejl el. kreds- løbssygdom, der kender til det at være hjertesyg og følgerne heraf.
Deltagelse i div. sammenkomster, udflugter og weekend- arrangementer, hvor det at have det sjovt og rart sammen er i fokus. Dette er basen for udveksling af erfaringer og kontakter medlemmerne imellem.
Aktiviteterne afholdes efter behov, og medlemmerne er drivkraften for igangsætning af aktiviteterne.
Hjerteforeningen GUCH afholder pt. 1-2 årlige weekendseminarer. Det er her vi tager emner op om det at være ung/voksen med medfødt hjertefejl el. kredsløbssygdom, og evt. lytter til relevante foredrag el. lignende. Også her er det sociale samvær i fokus.
Vi er organisatorisk en del af Hjerteforeningens Børneklub – og der igennem af Hjerteforeningen.
Vi har kontakt til tilsvarende klubber internationalt.
Hvad er / betyder ”Medfødt hjertefejl” ?
Hjertefejl og kredsløbssygdomme hører til de almindeligste medfødte misdannelser. Omkring 8 ud af 1.000 personer – svarende til 0,8 procent af alle nyfødte – fødes med en eller anden form for hjertefejl. I Danmark bliver det til omkring 600 børn på årsbasis.
Der findes mange forskellige diagnoser for medfødt hjertefejl. Personer med samme hjertefejl kan have vidt forskellige sygdomsforløb. Nogle personer med hjertefejl har brug for operation, ofte i barndommen el. senere i livet, for at forebygge alvorlige følgesygdomme og symptomer. Nogle personer vil være mere el. mindre præget af deres hjertesygdom i hele deres livsforløb. Andre personer har små typer af hjertefejl, som ingen rolle spiller for helbredet, og de lever et normalt liv.
I dag kan man behandle de fleste medfødte hjertesygdomme med et godt resultat, så langt de fleste får en normal tilværelse, el. en tilværelse der kun ganske lidt er præget af sygdom.
I Hjerteforeningen GUCH har vi mulighed for at dele vores erfaringer om bl.a. studieliv, arbejdsliv, familieliv, fritidsliv m.m. set i forhold til den hjertesygdom vi har.
Bliv medlem
Hjerteforeningen GUCH optager unge og voksne, som er fyldt 18 år, og som er født med en hjertefejl og/eller sygdom.
Som medlem af Hjerteforeningen GUCH, bliver du automatisk medlem af Hjerteforenings Børneklub, og Hjerteforeningen.
Hjerteforeningen er én af Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer. Hjerteforeningen arbejder især for at:
- støtte videnskabelig forskning i hjerte- og kredsløbssygdommes årsag
- forebyggelse, behandling, oplysning og rådgivning om hjerte- og kredsløbssygdomme
- støtte hjertepatienter og deres pårørende